Lagoni familien
.... den jyske gren selvfølgelig

Ved klangen af navnet Lagoni føler man sig hensat til sydligere himmelstrøg. På italiensk betyder ”Lago" sø og ”Lagoni" stor sø.


Spørger man familien, hvorfra navnet stammer, er der delte meninger, nogle har hørt den ældre generation fortælle om en italiensk prins, der giftede sig med en dansk pige og blev stamfader for slægten Lagoni i Danmark. Andre mener at stamfaderen var lejesoldat og kom herop under Napoleonskrigene. Man går her ud fra som givet, at navnet er af italiensk oprindelse, og endvidere at slægten stammer fra Brahetrolleborg sogn.
Det skal lige bemærkes at endelsen i navnet ”ni" er latinsk, den tilsvarende endelse på italiensk er ”na".


Andre familiemedlemmer, særligt efterkommerne i den sønderjyske linie, mener at navnet slet og ret betyder Nicolajs søn.
En undersøgelse af slægtens ældste led kan muligvis give et fingerpeg om navnets oprindelse.


I den lille landsby Hyrup i Bevtoft sogn, som i midten af forrige århundrede bestod af 5 helgårde, 4 halvgårde, 2 boelsteder og 2 inestersteder (landarbejderboliger), bor i 1730 Peter Petersen, født ca. 1711 og hans kone Maren, født ca. 1695. De ejer en halvgård og han arbejder ligeledes som skrædder.

Peter Petersen og Maren havde en søn, født 1738, han blev i dåben kaldt Nicolaj Petersen efter tidens navneskik med faderens fornavn med endelsen ”-sen”. Maske var Maren en Nicolajsdatter.

 

Da Nicolaj Petersen var 27 år, overlod faderen ham det halve hus med bygning samt ”død og levende inventar". Prisen var ringe, da faderen til gengæld forbeholdt sig aftægt. Grunden til overdragelsen var, at Nicolaj Petersen den 31. maj 1765 holdt bryllup med Ann Christine Thomasdatter, som var gårdmandsdatter fra Hyrup.
Ann Christine Thomasdatters far, Thomas Jensen Smed, var ejer af en helgård. Han var svagelig og døde få år efter hendes bryllup (december 1708). Hun havde en søster og en bror. Søsteren blev kort tid efter faderens død gift med en bonde, Peter Vind i Galsted, og broderen Hans ”var kun ved svagelig forstand”, hvorfor Nicolaj Petersen overtog gården, hvorpå der foruden aftægt til svigermoderen (død 1782) også hæftede en aftægt til svigermoderens mor, samt underhold til svogeren Hans.


I Nicolaj Petersen og Ann Christine Thomasdatters ægteskab var der 2 børn, Peter Nicolajsen, født 1766, død 1772 og Anna Nicolajsdatter, født 1772, senere gift med enkemanden, Boelsmand Lauritz Pedersen af Hyrup.
Ann Christine Thomasdatter dør i 1772 kun 36 år gammel (begravet i Bevtoft 8. november).
Året efter bliver Nicolaj Petersen gift 2. gang med Kiersten Petersdatter. Datoen for brylluppet findes ikke i kirkebøgerne for Bevtoft-Tirslund eller for nabosognene, men en arvekontrakt for datteren Anna er dateret 30/6 1773 i skøde- og panteprotokollen for Norder Randstrup herred.


Nicolaj Petersens 2. ægteskab varer kun et år, da Kiersten Petersdatter dør i barselseng 1774, efter at have født en søn.
Sønnen bliver døbt den 22. januar 1775 i Bevtoft kirke og får navnet Peter Lagoni.
Her forekommer navnet Lagoni første gang, og det vil være naturligt at undersøge om hustruen Kiersten Petersdatter har bragt navnet med ind i ægteskabet. Hun er datter af Peter Petersen i Toftlund, og der forekommer ikke personer med fremmedartede navne blandt faddere ved kirkelige handlinger i hendes familie.

 

En lignende undersøgelse for Nicolaj Petersens familie er også negativ.

Hvad er da forklaringen på den pludselige opståen af et for os så fremmedklingende navn?


Forklaringen skal nok søges i, at der i 1773 kom en navnelov for Hertugdømmerne (Struenses navnelov). I følge denne lov kunne bønderne tage faste familienavne, som skulle følge familien i al fremtid, og de kunne således gå bort fra det ”ægte patronykom”, hvilket vil sige faderens fornavn plus -sen el. -datter.


Sognepræsten i Bevtoft og Tirslund sogne, Peder Gutfeldt, efterlevede ovennævnte lov, hvilket tydeligt fremgår af kirkebøgerne for de to sogne. Efter lovens indførelse opstår mange nye navne, som Sommerlund, Brumpton, Lindberg, Lang, Rosenblad, Enmark m. fl.


Her er det navnet Lagoni vi beskæftiger os med, og man kan spørge, har pastor Gutfeldt grebet det ud af luften, er det ren præstestuelatin?
I følge tysk navnelitteratur er Nicolaj lig med Lage, Laage, Lauge, Lages og Lago, og med den latinske endelse ,,ni" efter Lago har pastor Gutfeldt fundet, hvad navnet ved den ”ægte patronykom” ville udtrykke, Nicolajs søn.


Nicolaj Petersen blev gift 3. gang 1776 med Kiersten Lauritsdatter. Hun er enke efter Peter Petersen, Smed i Hyrup, og der er 6 børn i dette ægteskab, og de får tilsagt ophold og opdragelse i Nicolaj Petersens gård.
Nicolaj Petersen og Kiersten Lauritsdatter får 3 børn, Peder Nicolaj Lagoni, født 7. september 1776, død 20. maj 1848 (kommer til at tilhøre ”den fynske linie”), en dødfødt dreng 1778 og Nicolaj Peter Lagoni, født 19. oktober 1780, død 1784.
Nicolaj Petersen og Kiersten Lauritsdatter dør begge 1807, de bor da til aftægt hos sønnen af Nicolaj Petersens 2. ægteskab, Peder Lagoni og dennes hustru Anna Iversdatter, hvis 7 børn er stamfædre til ”den sønderjyske linie” af Lagoni-slægten.

1806 får fæstemand og tømrer Nis Andersen Johansen og hans hustru Kirsten Pedersdatter i Arnum, Højrup sogn, deres første barn døbt i Højrup kirke med navnet Kirsten Marie Lagoni.
Det kunne se ud som om navnet Lagoni her opstår påny, men ved deres bryllup i Højrup kirke den 9. oktober 1802, er Kirsten Pedersdatter opført i kirkebogen som ”pige fra Bevtoft”. Det viser sig, at hun er datter af Kiersten Lauritsdatter og Peter Pedersen Smed. Hun er den yngste af børnene og var kun 1½ år da moderen bliver gift med Nicolaj Petersen.
Blandt efterkommerne efter Nis Andersen Johansen og Kirsten Pedersdatter fortælles, at deres stammoder løb hjemmefra og giftede sig i nabosognet. Denne overlevering kan have sin rigtighed, da ingen af slægten fra Hyrup står faddere ved deres barnedåb.
Der var 10 børn og disse er stamfædre til ”Højrup linien” af Lagoni-slægten.
 

VelkommenLagoni familienBagmandenBillederLinksKontakt
All Rights Reserved Lagoni.dk